Miracle A/S fastholder PROconsult som totalleverandør.
Der bliver stillet store krav til PROconsult når der skal indkøbes hardware. Miracle foretrækker, og forventer, personlig kontakt til deres leverandør. Det er en forudsætning at leverandøren har et indgående kendskab til de aktuelle behov og dermed kan finde de produkter, som passer til et givent projekt. Det kan selv den bedste webshop ikke levere.
Det er desuden helt i Miracles ånd at vælge en lille leverandør som PROconsult, da de er begejstrede for mindre virksomheder med stærke kompetencer. Miracle startede i øvrigt selv, i bedste amerikaner stil i en lille garage, med blot en håndfuld medarbejdere.
Jan Wigh, IT chef i Miracle A/S udtaler: "Jeg er utroligt tilfreds med den service og fleksibilitet, jeg altid modtager fra PROconsult. Det er bedre at være en stor kunde i en mindre virksomhed, end en lille i en stor. Jeg kan altid regne med at PROconsult vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at løse de, ikke altid helt nemme, opgaver jeg giver dem".
Jan Wigh kender alle medarbejdere i PROconsult's erhvervs afdeling, og kan altid tage direkte kontakt til den medarbejder, der har de kompetencer han efterspørger. Samtidig har han en fast tilknyttet Key Account Manager, som han jævnligt holder statusmøder med. Det er vigtigt at begge parter, hele tiden holder hinanden opdateret om igangværende projekter, nye produkter og muligheder. Samtidigt sikres det, at småfejl ikke bliver til problemer.
Miracle's behov er utroligt varierende, da de betjener mange forskelligartede kunder, fra helt små virksomheder til nogle af de største internationale koncerner. Miracle udvikler, drifter og overvåger for deres kunder og har ofte brug for sparring i forbindelse med køb af hardware, som netop er PROconsult's kernekompetence.
Miracle har brugt PROconsult siden 2006, og har siden sommeren 2008 anvendt PROconsult som totalleverandør.
Miracle er et konsulent og udviklingshus med fokus på databaser. De er specialister i Oracle og Microsoft SQL databaser. De er kendt for at redde databaser som alle andre har opgivet.
De arrangerer årligt konferencen Miracle Open World i Lalandia, hvor nogle af verdens bedste database specialister og forfattere taler.
Miracle lever dagligt op til deres slogan: "We Dare, We Share, We Care", ved at yde en god, ærlig og meget kompetent service til deres kunder. Det hele handler om troværdighed, ærlighed og gode relationer.
Samme principper gør sig gældende når Miracle skal vælge leverandører. Når det gælder IT udstyr, handler det om kvalificeret viden, fleksibilitet, god personligt betjening og hurtig service.
Miracle beskriver mange af deres kunder som venner, det samme ønsker de også er tilfældet når det gælder deres leverandører.


Vi modtager Dankort og eDankort 