Du er her: Forside > Erhverv > Referencer

Nyhedsbrev

Ny Virtual Infrastruktur hos Carl Hansen og Søn A/S

Carl Hansen stod for at skulle implementere nyt økonomisystem, hvilket betød anskaffelse af en række nye servere. IT Chef Per Labori, har løbende holdt sig opdateret på sit felt, og vidste derfor godt, at virtualisering kunne åbne mange nye muligheder for effektivt at kunne drifte virksomhedens mange forskellige applikationer.
 
Økonomisystemet er en stor applikation, at skulle holde 2 af dem i luften samtidigt kræver ekstra hardware og en stor mængde arbejde fra IT medarbejderne.
 
På et seminar hos PROconsult havde Per hørt hvilke erfaringer en lignende virksomhed havde gjort sig med virtualisering og han var ikke i tvivl om at budgettet til indkøb af nye servere beregnet til det nye Økonomisystem i stedet skulle bruges på en ny virtuel infrastruktur der kunne rumme alle husets applikationer.
 
Med kontorer i både Canada og Japan havde Per en stor udfordring i at være online 24 timer i døgnet med applikationerne. Virtualisering kunne tilbyde en langt bedre Disaster Recovery end fysiske servere, og et meget mindre backup vindue, det var også muligt at gøre infrastrukturen meget mere redundant.
 
Da det strategisk var besluttet at virtualisering var vejen, fik PROconsult til opgave at specificere en komplet løsning, indeholdende alt hvad der skulle bruges for at kunne virtualisere "hele forretningen".
 
Tanken var at noget af det gamle udstyr kunne genanvendes, men efter flere beregninger viste det sig at det ikke var rentabelt, kun virksomhedens desktop infrastruktur der hovedsagligt bestod af tynde klienter blev der ikke ændret på.
 
Løsningen kom til at bestå af 3 VMware ESX servere, et SAN, en storage server til backup, nyt netværksudstyr monteret i et nyt rack skab. Per har også være på kursus hos VMware for at blive klædt på til at drive Infrastrukturen optimalt.
 
Carl Hansen havde 12 fysiske servere placeret på et bord i et kopirum, og der er var ikke plads til flere. Når kopimaskinen kørte kunne airconditionen ikke følge med og der blev alt for varmt i rummet. I dag står et enkelt rack skab, støjen er næsten væk og airconditionen kan nu nemt følge med.
 
Infrastrukturen driver i dag Fil og Print server, Exchange Server, 2 SQL servere og en række Terminal Servere, herudover også de nye servere til Dynamics 2009 samt en række små batch og management servere.
 
Den fysiske backup server tager hver dag en fuld backup af alle servere ud af miljøet og den gamle backup rutine kører stadig på applikationsniveau.
 
Opgradering af virtuelle servere er nu blevet meget nemmere, da der ikke længere er nogen relation til hardware. Der installeres en ny server, data migreres og brugere migreres hvorefter  den gamle server kan slukkes og arkiveres.

Carl Hansen og Søn A/S

Carl Hansen og Søn A/S er en moderne snedker virksomhed beliggende i Aarup på Fyn. De har siden 1949 produceret møbler designet af Hans J. Wegner, mange af disse møbler er samlerobjekter og eksporteres til hele verden.
 
Produktionen er placeret på en ny ultra moderne fabrik i Danmark og salgskontorer er beliggende i Danmark, Canada og Japan, alt IT drives centralt fra Danmark.

VMware vSphere

VMware vSphere er markedets førende virtualiseringsløsning. VMwares tekniske overlegenhed muliggør at fokus i virtualiseringsprojekterne kan holdes på netop de punkter der bidrager direkte til bundlinjen, simplere og mere stabil drift på mindre hardware, og mange flere muligheder for at forenkle og spare tid på administration. 

PROconsult Data A/S

PROconsult Data A/S er totalleverandør på infrastruktur, vores partnerskab med VMware og Intel kan vi levere en komplet virtuel løsning, alt inklusive.
 
Vi holder løbende events hvor vi demonstrerer VMware vSphere og synliggør de mange fordele der er ved virtualisering. De fleste events ender for kunden med et møde hvor vi præsenterer de muligheder der er relevante i forhold til den enkelte kundes behov.

 

 

 

 

 

 

 


Til top

Indkøbskurv

Der er ingen varer i kurven

0,00 Total (DKK)

Til kassen

Vis priser moms




Nyheder

Produceret af Adapt A/S